Jeg diskuterede navne og signalværdier med en Isabella-klon i går. Det var lidt af en øjenåbner, i alt fald for mig. Jeg ved ikke helt om hun formåede at få åbnet de ’dekorativt opspilet påtaget nysgerrige’ øjne med lige nøjagtig den rette mængde økologisk mascara for andet end den magasin-præfordøjede føde hun var vant til at fodre sit indre jeg med …
Her kommer intolerancen så ind. Min, altså! Jeg kan ikke holde UD, når jeg render ind i den der mennesketype (med let læspende stemmeføring), der ”læser de helt rigtige blade og handler de steder hvor man bare er SÅ meget på forkant med …..”. Små søde putteunger, hvis I var SÅ meget på forkant var det nok ikke det der Bo Bedre/Isabella/Alt for Damerne-mainstream-fis I omgav jer med. Så var det New York, Milano, London, Berlin-forkant. Så var I individuelle, i stedet for at ligne hinanden alle sammen. Eller hækle det samme sengetæppe ….
Og så ville I heller ikke alle sammen kalde jeres børn det samme, alt imens I følte jer åh, så alternative. Hvad er signalværdien i at hedde Lucas, Magnus eller Tobias? Eller Laura, Mathilde og Emma? Det er at ens forældre ikke har læst længere end navne-top-10 hos
Danmarks Statistik. At de har slået lemminghjernen til og taget Fru Hyacinth-brillerne på.
Hvis I var så voldsomt alternative, ville der være langt flere børn der blev kaldt Kurt eller Yvonne. Eller Else, Grethe, Gyda og Birthe. Jan, Kjeld, Peder, Flemming og Verner. Ib, Jytte, Karen Margrethe og Vagn. Alt sammen navne, som i vore dage kun overlever som mellemnavne i familier hvor man har en stærk opkaldetradition. Det har de fleste af jer ikke – I har nemlig travlt med at distancere jer fra de rødder, som også er en del af hvem I er. I vil hellere have, at der kommer de der skoleklasser som jeg husker fra min barndom, med ”Marianne 1, 2 og 3” eller ”Steen A, Steen H og Steen S”. Bortset fra at det er Lauraer, Jonathaner, Boletter og Oliverer, I producerer – og fortæller hinanden, at I ”bare har flyttet jer så langt fra de kedelige ensrettede provinsidealer” I er rundet af.
Kære venner, der har altid været, og vil altid være, mennesker der føler sig tryggest ved at ligne alle de andre mest muligt. Både i påklædning og adfærd. Det er skam en ærlig og helt menneskelig sag!
Men det er altså uendelig meget lettere at føle bare en anelse respekt for jer, når I toner rent flag! DET er der nemlig reel signalværdi i!
Det kan klare en temmelig barsk modlyskontrast -
Jeg smed Paddington ud mens jeg gramsede garn, fordi jeg ikke rigtig synes andre mennesker kan være tjent med eftervirkningerne af Meget Hjælpsomme Hankatte.
en gammel skole i Odsherred
Denneher stod hos min lokale Kirkens Korshær. Den trængte til en kærlig hånd, lidt sæbevand samt noget træolie. Det har den fået - og i en sæk med vævegarner indkøbt samme sted lå 'tilfældigvis' en trend i lyserødt (gys) Lodband. Den må tjene som afprøvning af stabilitet og funktionsdygtighed.
Og jeg kommer aldrig nogensinde i mit liv til at forstå mennesker, der kan påkøre et andet levende væsen og så bare køre videre.
