28.7.06

Juli er en travl måned


Sammy har fødselsdag. Han får en sej cykel som splejsegave fra os alle sammen.
- og tre kvarters faddersladder med kusine Lotte iført sin fede nye Tshirt fra Sisse.
Sisse har fødselsdag og bliver 21 (!). Hun får en sej cykel som splejsegave fra os alle sammen.

Med blomster på. Over det hele. Selv mønstret i dækkene.



- og cykler hjem for at lave mad sammen med veninderne.

27.7.06

Se, HER er en der tør sætte ord på! (klik for at læse)

Jeg har gået og brygget længe. Eller rettere, vi her i huset har gået og brygget længe. Brygget på en jordskælvsparoxysme af galde over mine/vores landsmænd og -inder, der prædiker individualitet og praktiserer GRØD. Som taler om det internationale samfund, og går i stå af uforståen hvis der tales svensk eller norsk, for slet ikke at tale om hvis der tales dansk med accent ... Som kan gå totalt i selvsving over noget der er anderledes, kort sagt. Bøvet bonderøvsmentalitet, selv hos de forholdsvis vakse og veluddannede.

Og så kommer der sådan en genistreg af en klumme. Burde læses af alle. Stor tak!

24.7.06

Strikke-nørd-indføring i prøveklude

Jeg kan se på Irenes spørgsmål, at jeg er nødt til at videregive et af de helt gode fif når man strikker hullemønstre: Kunsten at lave en prøveklud der faktisk kan bruges til noget!
Ovenstående billede er en Fibonacci-spiral - I ved nok, kvadrater i den berømte 1-1-2-3-5-8-13-21-ogsåvideresekvens. En god, organisk form. Og en glimrende øvelse i at samle masker op langs en kant!
Nå, altså. Man vælger et masketal der er enheden for '1'. Til prøveklude vælger jeg som regel 10, men 5 kan også bruges afhængig af hvor komplekse mønstrene skal være. 10 masker, 10 riller ret = 1 x 1. Kapisch so far? Godt.
For hver drejning i spiralen (eller trin i sekvensen) bliver din strikkede lap større, og giver plads til mere mønster. Igen, kapisch? Godt så!
Derefter foregår halvdelen af arbejdet med papir og blyant (eller Excel og printer), mens man fylder sine kvadrater ud med det man gerne vil have arbejdet igennem. Det kan være en idé til en kant, en bort, en måde at sammensætte allerede kendte mønsterelementer sammen så de danner det billede man gerne vil lave. Detaljerne finder plads på de små kvadrater, og sættes gradvist sammen i større flader jo længere man kommer.
Og som I kan se af omridset på tegningen ender man med et 'gyldne snit'-rektangel. Det skal så bare have en blondekant på, og vips har man en stola!
Det vil sige, at når denne prøveklud er færdig har jeg alle de skitser, tegninger og praktiske prøver der skal til for at VIRKELIG genskabe en Irenekrusedulle i lækkert vinrødt cashmere/uld. Det er ikke en 'bare lige' proces!

22.7.06

Morgenstemning i gråvejr


Morgenkaffe i køligheden under stokrosen, mens man ser på pollendrukne humlebier der hiver dagens kæfert indenbords.

Der nørkles på prøveklud af det tynde håndspundne, inspireret af Irenes vidunderlige kruseduller

Sådan. Præcis så let og æterisk luftigt som den slags kruseduller skal være.

Den unge herre her valgte at holde siesta sammen med mig i stedet for sine søskende. Han ligger på ryggen på ryglænet af sofaen ....

I dag er det køligt ....

... så det er på tide med en lille opdatering.

Det bliver ikke til meget strikkeri når hænderne bliver svedklamme af at række ud efter kaffekoppen. Meeeen - lidt bliver det da til. Billeder senere.

I stedet for et par glimt af udeliv i Fiskergade når det er så stinkende sommervarmt at livet foregår efter klokken 20.


Mens Lotte luger fortov (også mit - det er helt pinligt!)
- er Elvis helt game på at spille bold. Det eneste hun ikke er helt game på er at SLIPPE bolden, så man kan kaste den for hende ....
Killingerne har rundet de seks uger og får så småt lov til at komme ud. Kaptajnen synes det er OK når vi andre er ude, men sidder menneskene indenfor får de ikke lov af moar.

Tumle er vist endnu ikke klar over, at hun skal ind og bo hos Elvis om små fem uger - hun kan finde på at stille sig op og hvæse ad døren. Meeeen - Sylvester (Lottes anden kat) har hun ikke noget imod, så det skal nok gå.

De to marmeladedrenge er et par værre bøller. Lottes hænder er MUS! og skal JAGES! i én uendelighed.

20.7.06

Jeg er IKKE på ferie (endnu)

- jeg bryder mig bare ikke om når det er så varmt. Jeg er ikke en tropefugl.
Verden er reduceret til at overleve en arbejdsdag i et svedekassevarmt kontor samt endnu varmere tog - at få noget søvn når temperaturen siger 'dag' mens uret siger 'nat' - og derudover bare få væske nok.



Så her er billeder af Rune før Roskilde Festival

Sammy med rosinfjæs

- og Lotte mens Tyskland endnu havde en chance i VM.

9.7.06

En lettelse!


'I dag fik vi regn. Ja for dælen,
det regner så rugen blir blå
jeg går med champagne i sjælen
og bøhmand og regnfrakke på ...
(tak til Halfdan Rasmussen)


Kvarterets stokroser står og slubrer regn. Farverne er endnu mere mættede og varme når det vådter.

7.7.06

Hjælp, han er menneskelig! (klik for at læse)

Der skal ikke herske nogen tvivl: jeg synes på mange måder Putin er uhyggelig.

Et både politisk og menneskeligt throwback til den kolde krigs mest bundfrosne periode - rødderne amputeret, og i mange sammenhænge virker det som om også hans menneskelighed er begravet etsteds i permafrosten.

Mææææææn ...... (her bør lyttes til tonerne af Sting: Russians) .......

Når Kongen af Kreml giver sig tid til at stoppe og trutte en unge på maven er endnu ikke alt håb ude!

5.7.06

4 uger og fuld fart frem!



Der læres noget nyt hver dag. At løbe uden at bagbenene vælter, f.eks.

Man har forladt 'kravlegårdskassen' og myldrer så småt over det hele - også helt ud på trappestenen, dog under omhyggelig overvågning af mor.

3.7.06

Ny opskrift på vej ...

Jeg fik en opfordring fra Vivian (pas på - farezone for garnoholikere) til at lave et sjalsmønster til noget lækkert silketweed hun havde fået hjem. Her fremlægges udkastet til uvildig anmeldelse!

Et rektangel med bladkant og netmønster i midten.


Netmønstret i nærbillede.

- og sådan ser bladkanten ud.

En menneskelig dårskab af de irriterende ...

... som har irriteret mig i årevis.

Ikke-rygere, der partout SKAL gennem rygekupéen i toget, mens de holder sig for næse og mund, udstøder små hysteriske lyde varieret med hosten eller lignende - vælg selv.

Vi andre rigtige mennesker (læs: rygere) har i årevis vidst at rygekupeen var at finde i modsat ende af 1.klasse-kupeen hos DSB. Dvs modsat de gule striber i den ene ende af vognen, eller modsat pantografen på toppen hvis man ikke kan se gult. Det burde være nemt, ikke? Men nej, det kan ikkerygerairheads ikke finde ud af!

Før i tiden kunne man til nød undskylde dem med at der [ironi ON] var så mange rygepladser [ironi OFF], men nu om stunder er der KUN vogn 7. Det er der skrevet op ad vægge og ned ad stolper om. Det bliver skiltet på afgangsmonitorerne. Der er opslag på perronerne i hele landet. Man skal være ualmindelig mentalt mindrebemidlet for ikke at vide at vogn 7 er rygere - og ALLIGEVEL er der folk der styrter gennem vogn 7 memens de holder sig for næse og mund, udstøder små hysteriske lyde varieret med hosten eller lignende - vælg selv.

Ved I hvad? I skulle tage at blive voksne ....

25.6.06

Endnu en midsommer

Efter en dag der truede med skyer, byger og blæst blev det til sidst til en vidunderlig smuk sommeraften. Duft af hyld, roser og bål. Glade unger i fri dressur.

Vi vil FRED her til lands.

Hatten er min tribut til dem der ikke var plads til før i tiden.

Solen på vej ned.

22.6.06

Moderlig glæde over ...

... dyb koncentration ...

... om en lille kat med tonsur.

21.6.06

14 dage gamle


Her ligger søskendeflokken fredsommeligt samlet i deres kasse bag sofabordet.
Det er bare lidt besværligt at fotografere dem i mørke omgivelser, så Liselotte og jeg slæbte kasse, killinger og Kaptajn ud på bordet ved stokrosen til almindelig portrættering.

Kaptajnen tog det pænt. Hun er såmænd udmærket tryg ved at blive båret på hænder i sin kasse - og killingerne missede mod den gråmulede himmel for første gang.


En dejlig nulrebunke! Hvem der er hvem er ikke sådan lige til at skelne...

Men ham her med glorien regner vi med at beholde. Det er hans eneste rigtige aftegn, den der cirkel på issen.

Glorie eller tonsur?

Dette er Tumle i hænderne på sin kommende ejer.

18.6.06

Skoene er godt nok små i Dannevang ... (klik for at læse artikel)

(Nu med korrektur ..... *rødme*)
Det være hermed slået fast: Når Peter Høegs nye roman sælger så godt, er det fordi folk er forført af onde, onde nyreligiøse ...

Helt ærligt, hvor småligt kan det blive?
Jeg er ikke færdig med bogen. De første 75 sider har været lidt lange i spyttet, i alt fald efter min smag - men mandens fornemme greb om det danske sprog er umiskendeligt. Det er så vel også suspekt?
Anmelderne var mavesure da den kom. Det har bogkøbere og -lånere vist sig at være trestjernet græsk-katolske over, altså må der kastes mudder på andre måder. Et tidligere medlem af Vækstcentret har jamret til en journalist. Hvorfor er det så meget værre for hende end for f.eks. de mange frafaldne Jehovas Vidner eller andre fra meget lukkede tros- eller sociosamfund?
Det nærmer sig det Aagaardske i paranoia. I det mindste er 'Vækstcentret' et væsentlig mere ærligt navn end Aagaards 'Dialogcenter".
I bogverdnen er det blevet sådan, at når Kaare Bluitgen leger "alle muslimer er dæmoner" får det positiv omtale i lårtykke stråler, selv om Høeg har mere fornemmelse for fortælling og sprog i sin lillefinger end Bluitgen har i hele kroppen. Når vi får sommerens stime af kvalmende chick-lit i boghandlerne sidst i maj leverer avisernes bogspalter en række tongue-in-cheek anmeldelser der skal få os til at læse skidtet - hvorimod folk der umiskendeligt KAN skrive? Dem er der ikke mange positive ord til.
Hellere Helle Helle end Høeg? Thi stander landet i våde ....

11.6.06

JP går UNDER laveste fællesnævner ... (og lidt om at redefinere sproget)

Dagens forside er optaget af den helt store overskrift:


Haarder erkender selvcensur


Jamen sødeste små venner på Morgenfascistens redaktion:

Evnen til at udøve selvcensur er netop det der kendetegner forskellen på det tænkende menneske og den bodegabøvede brøleabe!

Og eftersom vi har ytringsfrihed under lovansvar er selvcensur også det der kendetegner den ansvarlige presse ... noget der bestemt ikke har trykket JPs sko flade i de seneste par år.


Man rystes af og til over retoriske kunstgreb, men dether er dog et af de værste jeg endnu har set. Jeg er ingen fan af Bertel, især ikke efter han blev undervisningsminister igen, men der er altså grænser for hvad selv Bertel har fortjent.

For enhver med bare en anelse indblik i sprogmekanismer har det været tragikomisk at betragte det ultraborgerlige segment af den danske presse i dets kamp for at ændre definitioner i det danske sprog når det kommer til ordene 'censur', 'ytringsfrihed' og 'demokrati'.
'Censur' er så mange ting. Og kun én af definitionerne er negativ, nemlig den udefra pålagte censur af pressen. Resten må siges at falde ind under paraplyen af fortrolighed, tavshedspligt og lignende.
'Selvcensur'? Hvis ikke man udøver bare en anelse af den kan man simpelthen ikke omgås andre mennesker - og man risikerer at måtte øremærke 90% af sin indtægt til at dække bøder for injurier.
'Demokrati' handler også om at lægge bånd på sig selv til en vis grad.

Kort sagt handler JPs terminologiske korstog om det modsatte af hvad de skriver. Den 'absolutte ytringsfrihed' som de forfægter skal jo i virkeligheden kun dække JPs meningsfæller, når man læser nærmere efter. Selvcensur er godt når det er alle andre medlemmer af samfundet der udviser den - tænk bare på de vitriolisk sydende ledere og artikler der kommer så sikkert som amen i kirken hver gang venstrefløj, indvandrere og (*gys*) kreative mennesker anfægter JyllandsMosters version af politisk debat, ytringsfrihed og omgangstone.

Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Føj!

7.6.06

Med naboen som jordmor


"Misse var slank, yndig og blank, ...... men så en nat kom naboens kat"
Hun svulmede og svulmede som man nu gør ....

... hvorpå hun producerede fem killinger.

To tortie, to røde, samt en sort med hvid blis.

Sammy var fornuftig nok til at vække naboen så hun kunne være jordmor, eftersom vi skulle på arbejde og i skole - og mere omsorgsfuld dyrepasser end Lotte skal man lede længe efter. Hun har allerede sagt helle for en tortie. Den skal hedde Tumle.

3.6.06

Former

Industriaffald kan antage forbløffende menneskelige former.


1.6.06

Vejr er så smukt - nogen gange

Til morgen regnede det.

Ikke bare skomagerdrenge, men fuldfede gummistøvlefabrikanter! Alt hvad der vokser stod og drak sig sæt, strakte fingre mod skyerne og ville have mere - og da der så var afgang til bussen skete miraklet:

Regnen fortsatte, men vinden døde. Der var bogstavelig talt ikke et åndepust der rørte sig, hvad der nok må betegnes som et særsyn her på Banankysten. Regnen faldt lodret som et gardin - og derpå brød solen gennem et lille hul i skyerne.

Så jeg cyklede til bussen gennem lodret guldregn, med paraplyen i højre og et lille fjollet smil om læberne.

På stationen var vinden vågnet til dåd igen, og stemningen pustedes østover - men de fem minutter kan man hygge sig med længe.

29.5.06

Endelig lidt tekstilnyt

Strikketanten har investeret i et tensæt med turbo! Et såkaldt 'lace flyer kit', fordi hun har planer om at bygge en rok af en gammel cykel.

Men jeg kunne altså ikke nære mig for at montere vidunderet på Anne-Maries gamle Ashford bare for sådan lige at 'køre en prøvetur' med noget uld/silke.



Jamen alle smådyrs beskytter må sig forbarme - det er som at skifte fra Folkevogn til Ferrari! Pludselig skal man ikke trampe sig til en krampe i højrebenet for at spinde tyndt - det går næsten helt af sig selv!

Se bare - cobweb extreme! Skal tvindes til noget der er tanden tyndere end Jamieson&Smiths Laceweight, fordi jeg helst laver sjaler af totrådet. Der er noget med strukturen ....

- og selvfølgelig skal sjælehenteren have en fin perlesnor i stedet for det usle stykke bændel, man får leveret sammen med hele herligheden.

Takket være det faktum at bremsen er af snor i stedet for fiskesnøre 'synger' den under arbejdet. En lille fin myggemelodi, der viser hastigheden ved hjælp af tonehøjden. "Dette garn er spundet i et tostreget G ..."

27.5.06

På udflugt!



DSB-døgn. Rimelig god idé, med mindre man var på Intercity-linjen. Der var nemlig fyldt op som det ses her.
Når så man kom væk fra hovedsporet var der masser af god plads. Sammy og jeg havde kigget kort, fordi vi havde fri begge to (i modsætning til Les, den stakkel) og var blevet enige om at tage en tur til Fakse Kalkbrud og se efter forsteninger.
Den første halvdel af madpakken blev indtaget på toppen af dobbeltdækkeren til Næstved.

Derpå grisen til Køge, og endnu en gris til Fakse. Sammy var dybt benovet over, at der stadig findes toglinjer hvor man skal trykke stop ligesom i bussen, og hvor toget kun stopper ved stationen hvis man har trykket på knappen der også ... og ordet "trinbræt" blev en ny del af hans sprogunivers.

Selve Fakse Kalkbrud er jo beskrevet om og om igen i turistbrocurer, geologtidsskrifter og andre værdige publikationer. Vi vil nøjes med at kegle ud over størrelsen ...

18.5.06

BRYSTER!!! - eller om at ældes med ynde

- nej, det er ikke en gris-post, drenge!

Susling skriver om kroppe og aldring på en levende og sjov måde. Jeg småfnes i alt fald over hendes klamamse - og så gik jeg hjem og tænkte.

For holdningerne er jo nu engang præget af det materiale, man har at gribe og gøre i så at sige. Har man levet den første del af sit liv som smækker og smal har man nok sværere ved at forholde sig til den aldersbetingede ekspansion end hvis man har kæmpet mentalt med relaterede 'issues' forholdsvis tidligt.

Eksempel: Selv på mit yngste og smækreste har jeg altid haft Fellinibarm (det kalder vi det her i huset! Amarcord er bare filMEN)) - og let's face it girls, man ER altså ikke selvbærende ret længe med en DD-skål. Det vil sige at man allerede i nitten - tyveårsalderen er nødt til at forholde sig til tyngdekraftens indflydelse på kropsvæv, hvilket gør chokket adskillig mindre når tidens tand for alvor begynder at gumle i det øvrige forhåndenværende bindevæv.

Kort sagt kommer valget i mange sammenhænge til at stå mellem det stilige og det komfortable, men mindre og mindre tynget af hvad andre mener - for mit vedkommende, i alt fald. Efter tre børn og en kronisk bækkenløsning er min vægt hvad min vægt nu er - det var satans svært at omstille fødeindtaget fra fysisk hårdt arbejde til stillesiddende skolegang dengang!, og motionsniveauet er begrænset af det der løse bækken - så min mentale mekanisme er at se på sorte kvinder.

Prøv engang at se amerikanske dokumentarfilm! Ikke TV-serier, for der er de luget væk, men rigtige mennesker - og så se på nogen af de matroner. De fører sig som DRONNINGER i al deres magt og vælde, og er imponerende.

Dem prøver jeg lidt at spejle mig i. At rette ryggen og trække skuldrene godt tilbage (BH eller ej!), og så forøvrigt skride frem som om verden er min. Uanset om modeguruer, sundhedsapostle og tarmskylningsentusiaster synes at fede kvinder burde snige sig langs murene.

Nix.

FEDE DAMER STYRER!

Og min konklusion er:
- at man indretter sig. Jeg har det fint med at ha' en røv som en elefant, (bare jeg også har en tilsvarende hukommelse) for det har jeg altid haft. Jeg har det helt fint med hængende bryster - for det har jeg OGSÅ altid haft. Det eneste sted der halter er, at mit maveskind ikke længere krymper med når jeg taber mig .... og det vænner jeg mig s'mænd også nok til på et tidspunkt.
Det handler mere om at kroppen føles godt end om den ser godt ud - synes jeg.