11.4.06

Tøser mig her og tøser mig der ...

Jeg skal ellers lige love for, at det var en af dem der skilte vandene! Blot ærgerligt at fokus flyttede fra metadebat til mudderkast, for der er ellers nok at tage fat på.

Og jeg kan lige så godt gøre min egen holdning helt klar, så hverken tøse- eller pikhovedbloggere kan tage fejl:

At bruge ordet "tøs" eller "pige" om en kønsmoden kvinde er nedsættende!

I en kommentar hos Liselotte argumenterer en af årsagerne til hele misèren med, at hun og hendes med'skyldige' havde tænkt på skolens kladdehæfter med poesibogsagtige 'sød tøs' og så videre. Og efter min mening er det lige præcis her snubleskinnen er indmuret - den tankegang der siger, at det er mere tillokkende at læne sig mod barndom og skoletid end til voksenliv og ansvarlig omgang med både sproget og medmenneskene. Uden smålig skelen til køn i øvrigt.

Den, der nok bedst har sat definitioner på er AnetQ. Pudsigt nok er det også hende der har fået allerflest 'nådigt nedladende' kommentarer fra hankønsvæsener? Det illustrerer jo så udmærket hele pointen, at når mænd føler sig truede, så kommer bemærkninger som

Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget
svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så
ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det
alvorligt.

Jamen vi fokuserer jo NETOP på det vigtige. Det vigtige i hvad vi kalder hinanden. Det vigtige i at kvindelighed er meget andet og meget mere end Bridget Jones, Barbiegirls, lyserød kvalm og ugeblade, OK? At de af os der ikke kan nøjes med plasticTV, skabelonromaner, flad mangel på refleksion og stereotype kvinderoller har både ret og pligt til at forklare 'de pink' at vi ikke vil finde os i at blive trukket ned på deres plan. Heller ikke når det gælder hvad vi skal kaldes.

Og så forresten - heeeeeeelt ærligt - hvem siger at mænds opfattelse egentlig er så skidevigtig? Dether er en metadebat mellem KVINDER, og mandlige reaktioner af dette kaliber ligger på nosseplan (midtvejs mellem pikhoved og røvhul for de fatsvage). Det kan vi sgu ikke tage alvorligt. Sorry, guys - lev med det!

Nej, kære venner - sprog og formulering er ikke ligegyldigt. Der vil altid være konnotationer knyttet til ord, og hvis man absolut vil forsøge sig som sproglig skelflytter er man altså nødt til at tage en del misteltene i ed hvis man vil tages alvorligt. Ellers ender det hele i Palle Popsmart, og det er hverken kvinder, piger, tøser eller det danske sprog tjent med.

19 kommentarer:

Anette sagde ...

Hej Dana.
Der ramte du plet. Jeg erklærer mig enig.

Anonym sagde ...

Hej Dana!
Du er selvfølgelig velkommen til at linke.

Dana Watsham sagde ...

Det er hermed gjort - tak :)

Anonym sagde ...

Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget
svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så
ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det
alvorligt.

Ovennævnte er udtalt af undertegnede. Jeg har rent fysisk hverken pik eller nosser.
Til gengæld ligger jeg heller ikke æg ;-)

Anonym sagde ...

OK - så er jeg nok en fatsvag nossedasker.

Men til gengæld så er den tøsebloggertråd du henviser til det levende bevis på hysterisk latterlig tøsesladrende, skolepigefnidrende, hårudrivende, neglekradsende, præmenstruel kællingekævl.

Jeg er glad for at du ikke forlanger at nogen mand skal tage den gang skolegård alvorligt.

Og alvorligt talt. "Tøs" er ikke blevet hverken et dårligere eller mindre præcist ord om deltagerne i ovennævnte slagsmål.

Og så ovenikøbet om et emne som burde have mange flere menneskers opmærksomhed og interesse.

Selv kvinder kan sommetider trænge til at blive voksne.

Og ærlig talt - jeg tror du smigrer kvindekønnet hvis du tror at nogen mænd føler sig truet af det bavl...

Anonym sagde ...

fivetosix:

Jeg er fuldstændig flintrende ligeglad med dit køn, om du har nosser og pik eller LÆGGER æg! Det er ikke væsentligt.

Jeg forholder mig alene til dine skrevne ord - dit budskab rummer, uanset dit køn, nogle påstande, som generaliserer hele hun kønnet og tillæger det visse egenskaber eller mangel på samme.

Dit budskab er efter min mening svagt underbygget og letkøbt.

Hvor finder jeg dokumentation for, at din påstand har gyldighed?

Jeg formoder, siden du påhæfter et helt køn disse egenskaber eller mangel på samme, at du i det mindste er i stand til på seriøs videnskabelig vis, at dokumentere dine påstande.

Jeg venter i spænding på dit svar!

Anonym sagde ...

Jeg kan kun svare:
bob - bog - bogge-bæeh.
Det er flere dage siden at jeg tilkendegav at jeg finder den debat fuldstændig useriøs.
Jeg ville blot gøre opmærksom på at det indlæg du nu vælger at offentliggøre som mænds meniger er skrevet af en kvinde.
Og så prøv at komme i kontakt med din venstre hjernehalvdel ;-)

Anonym sagde ...

fivetosix:

Jeg har hele tiden været klar over at du er kvinde - jeg skriver jo netop tydeligt i mit spørgsmål til dig, at dit køn er uveæsentligt.

Det er dit budskab og din påstand derimod ikke, synes jeg.

Dit budskab fremstår efter dit seneste svar, om muligt, endnu svagere end før.

For du er åbentbart kun i stand til at underbygge dine generalisering af hunkønnet med ordene: bob - bog - bogge-bæeh.

Jeg mener, at være nogenlunde i kontakt med min venstre hjernehalvdel. Jeg havde så småt håbet på, at du kunne finde på at sparke et ordentligt svar ind i debatten, så den kunne få lidt liv.

Jeg havde såmænd håbet, at vi kunne have diskuteret Jungs teorier om Anima vs Animus og også forberedt mig på en debat om, hvilke kønsspecifikke egenskaber, som er biologisk medfødte og hvilke som er tillært de to køn i en social og samfundsmæssig sammenhæng.

Den debat har du så ikke format til at tage - og jeg må derfor sige, at min venstre hjernehalvdel nu føles lidt understimuleret af dit svar.

Dana Watsham sagde ...

fivetosix:

Hvis du finder debatten så uinteressant, hvorfor bliver du så ved med at deltage? Jeg satte med vilje ikke dit navn på citatet, fordi jeg fandt det så letkøbt, latterligt og nedladende at du nok var bedst tjent med at det stod for sig selv.
Du står ved dine ord - fint. Det glæder mig umådeligt. Det er så bare nedslående, at et medmenneske (uanset køn) ikke finder det relevant hvad man går og kalder hinanden.
Vi må så erklære os enige i at være ueninge og lade den stå der.
Jeg skulle hilse fra min venstrehåndethed og sige at den er trestjernet, slaggalvaniseret ligeglad med hvilken hjernehalvdel der 'burde' være kvindelig eller omvendt - begge halvdele tilhører et medlem af Homo Sapiens, det burde være nok.

Anonym sagde ...

"hvilke kønsspecifikke egenskaber, som er biologisk medfødte og hvilke som er tillært de to køn i en social og samfundsmæssig sammenhæng" skriver een.

Interessant debat, og vi kender jo næsten komedien. Nogle indtager først deres position, for dernæst at opbygge et vokabularium de kalder videnskab. Andre går ud og måler, hvorefter de rapporterer. De 2 typer kommer sjældent nær en forståelse.

DANA synes at mene at det ikke er tillokkende at læne sig mod barndommen, og dermed at begrebet tøseblogger er nedsættende. JEG finder det sigende for den postulerede seriøsitet, at ingen af de seriøst forargede har givet min definition konkret modspil på min blog - eller andre steder for den sags skyld.

Dana Watsham sagde ...

kimpo: Det kunne jo hænge sammen med at i alt fald jeg ikke gider bruge tid på din blog? Livet er for kort til din form for højremisogyni.

Anonym sagde ...

Du får ikke de kvikke med på den bortforklaring, men de dumme tøser køber den måske.

Dana Watsham sagde ...

kimpo:

Jeg har ved adskillige lejligheder i andre fora fortalt dig, at jeg finder livet for kort til dine argumenter, dine holdninger, samt din mangel på evne til at respektere andre end dig selv. Hvad anrdre debattører så mener om det er deres problem. Jeg skal kun kunne stå inde for mig selv.

Anonym sagde ...

Hej igen skat, du husker måske at du har haft pænt travlt med at karakterisere mig henne på min gode veninde Liselottes blog?

Din adfærd bekræfter vist bare tøsenormen: Det handler om personlige sympatier, om at dømme nogen ude, ikke om at møde andre mennesker og kulturer med argumenter. Du lever faktisk ikke særlig godt op til de normer om tolerance og respekt, du gerne vil pynte dig med. Ingen kan dog tvinge dig til at tage dine fordomme op til revision. God påske!

Dana Watsham sagde ...

Vissevasse.

Jeg har karakteriseret din debatstil (manglende), dine holdninger (primitive) og din høje mening om egen ufejlbarlighed (ubegrundet). Din person, derimod, har jeg aldrig kommenteret. Derimod har jeg præsenteret dig for hvorfor jeg finder debat med dig tidsspilde.

Du har selv bevist, utallige gange endda, at du ikke mestrer debat - det er nemlig ikke synonymt med personangreb. Kom igen når du har lært at forholde dig til holdningerne fremfor personen, og indtil da er du en ubetydelighed - som feminister åbenbart er det for dig. Kan du ikke lide smagen af medicinen? Boo bloody hoo. Lev med det.

Regitze sagde ...

det blir så tungt nu (danskpoptitel in spe)..
jeg ville egentligt bare sige at jeg er rigtigt glad for at have fundet din blog. du er dejlig til ord. og orkende. refugiumføde.

Dana Watsham sagde ...

Tark :)

Anonym sagde ...

@ fivetosix: Nu er det måske mig, der er fatsvag, men nu hvor du siger at du (præmis 1) biologisk set er af hunkøn, og (præmis 2) at "Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så ender det med at være patetisk."
Så siger du (konklusion) altså at du selv er ufokuseret, følelsesdrevet & patetisk.
Morlille er så vidt jeg kan se ikke blevet en sten i den logik. Så hvor vil du hen med det? Det fatter jeg ikke!

Anonym sagde ...

@Dana:
Nu er der vel ingen der forventer at du skal have en mening om min privatperson, og derfor tolker de fleste vel mine bemærkninger om dine karakteristikker som omhandlende min web-person.

Man skal kendes på sine gerninger, og fx her på tråden leverer du jo personangreb, hvor jeg leverer argumenter.

Det er en ærlig sag at være dødeligt mopset. Lidt anstrengende at bære nag gennem flere år, men lad gå. Løgnen er derimod under lavmålet, når den stirrer folk lige i fjæset. Tag dig lidt sammen!